|
1. dag 50 km
Tag cyklen med i toget til Vemb og start turen med at besøge Nørre Vosborg eller Skærum Mølle. Herfra begynder turen syd om Nissum Fjord. Besøg Ulfborg Kirke i Ulfborgkirke som emmer af historie. I Ulfborg kan du købe ind. Den hyggelige lille jollehavn Kloster Havn har shelterplads og toilet. Videre findes endnu 3 fantastisk idylliske jolle-havne på sydsiden af Nissum Fjord. Læg undervejs mærke til svanerne og grågæssene, som holder sig i hver deres zoner. Turen slutter i Thorsminde. Her kan overnattes på Campingplads i hytter. Eller man kan køre videre op til Fjaltring hvor der er vandrehjem.
2. dag 45 km. I Thorsminde er Strandingsmuseet et besøg værd. Herfra går turen nordpå til Pumpehuset i fjordens nordligste ende hvor der er opholds og udkigsplads på taget. Her er en fantastisk udsigt. Indkøb kan foretages i Fjaltring. I Bøvlingbjerg finder man f.eks. Hornvarefabrikken, der fremstiller og sælger brugskunst og kohorn i gamle og moderne designs. Så køres der mod Nees som er særligt smuk at besøge når de japanske kirsebær blomstrer. Derefter går det sydpå med afstikkere til flere hyggelige jollehavne mod Vemb og Nørre Vosborg. Og hvorfor så ikke unde sig en luksus overnatning under historiske vingesus på Nørre Vosborg.
Print kort og beskrivelse
Se Retrofolder går til Nissum Fjord for andre besøgssteder ved fjorden.
|
Forslag til to forholdvis lange cykelture på hhv. 94 km og 145 km, hvor man passerer flere former for naturlandskab - hav, klitter, skov, hede og fjord samt en række seværdigheder. Se detaljeret beskrivelse i vedhæftede fil.
|
Naturpark Nissum Fjord er også en del af Vestkystruten, der strækker sig over ialt 560 km fra Rudbøl i syd til Skagen i nord. Se mere om Vestkystruten på nedenstående link.
http://vestkystruten.dk/da/forside/
|
Nordsøruten (EuroVelo12) er verdens længste cykelrute. Den går langs kysten i 8 lande. Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, England, Skotland, Norge og Sverige. Ruten bruger i Danmark den nationale cykelrute nr. 1 (Vestkystruten), som passerer Naturpark Nissum Fjord.
Læs mere på rutens officielle hjemmeside.
|
|
|
|