Billedserier

Stemningsbilleder Nissum Fjord
Billeder fra Nissum Fjord
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Kunst og Kunsthåndværk


Kunst og kunstoplevelser

Der bor og arbejder mange kunstnere rundt om Nissum Fjord og mange af dem kan findes på Nordvestkunst.dk. Nogle af dem laver kunst i det offentlige rum, andre har åbne værksteder, som man kan besøge, og atter andre udstiller rundt omkring ved fjorden i de gallerier der findes, eller på et af kulturstederne. Spændvidden af kunst er også stor, idet der både er skulptører, malere, keramikere, gladskunstnere og billedkunstnere. Nedenfor kan man se nogle af de steder, man kan besøge for at se kunst ved fjorden. De angivne kortpunkt-numre henviser til Retro folderen, som er at finde under menupunkt "Kort og Infotavler".

Poesigaarden - Kortpkt. 12 - Else Husted Kjær

”Kunstkritikeren, Lise Grunnet, gav mig engang denne smukke titel; De lyse dages maler. En titel jeg er meget stolt af, idet jeg synes, det er kunstens opgave at løfte mennesket op i lyset.” ”At være en 'øjenåbner', så eventyret, de smukke landskaber, poesien kan finde plads i menneskets hjerte og derved give hver enkelt en rigere hverdag. For kunsten er den største gave menneskene har fået” siger Else Husted Kjær, som holder åbent hver søndag. www.poesigaarden.dk

Det lille træværksted - Kortpkt. 16

Små figurer, kurveskåle mv.
Adr.: Nøragervej 11, Nees, 7570 Vemb - Tlf. 2228 0565
Åbent tor kl. 14-17 og efter aftale.

Hornvarefabrikken - Kortpkt. 20

Hornvarefabrikken har en 200 år gammel historie og blev i 2008 overtaget af Sara Bruun Buch, som
fik ansvaret for at føre Hornvarebrikken videre og samtidigt udvikle nye forretningsområder med respekt for det gamle håndværk. Sara Brunn Buch er uddannet fra Seminaret for Kunst & Håndværk i Kerteminde.
 
Hornvarefabrikkens produkter har fået sølvprisen ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 og var nomineret til Formland Design Award i 2009. Hornvarerne er produceret i værkstedet i Bøvlingbjerg efter de samme metoder, som har været anvendt i mere end 200 år. Du er altid velkommen til at besøge og se værkstedet. www.hornvarefabrikken.dk                
 
 

Maagaard Glas - Kortpkt. 21

Agnete Maagaard har fået international anerkendelse for sin glaskunst og har flere gange leveret smukke glasfade til det danske kongehus. Alle designs er unika kunstværker. Temaerne er i konstant udvikling og der arbejdes altid med nye muligheder.
 
Hun er født og opvokset midt i den storslåede vestjyske natur tæt ved havet, i en slægt, hvor visioner og ideer altid har været den drivende kraft. Besøg Maagaard glaskunst efter aftale. Se nærmere på www.maagaardglas.dk
 

Gammelgaard Glas, Bøvlingbjerg - Kortpkt. 22

Gammelgård Glas er beliggende på et gammelt landsted i Bøvlingbjerg, tæt på Vesterhavet.

Gammelgård Glas sælger sine produkter via forhandlere og fra gårdens eget store glasgalleri med tilhørende cafe. Der er etableret et stort areal med haver med borde, bænke og legehuse omkring galleriet. Der er også mulighed for at lave egen glasfigur, smykker og relieffer i firmaets workshop.

Gammelgård Glas har specialiseret sig i at designe og produktudvikle glasfade, smykker og figurer med udgangspunkt i danske historier og traditioner. Se nærmere på www.gammelgaardglas.dk.

Fjand Gårdbutik - Kortpkt. 29

Gammel klitgård med café og galleri. Evt. mad ved bestilling. Sommerbuffet med levende musik.

Eva Hermann keramik - Kortpkt. 34

Du finder Eva Hermanns keramik værksted i Vester Husby. Her er både værksted, udstilling. Hun har primært sin inspiration fra danske keramik traditioner og arbejder med at udvikle sin egen unikke teknik. Eva nyder netop også at gå i naturen med skitseblokken eller akvarelblokken og finde ideer til dekorationer fra heden, skoven, og havet. Tag en tur omkring Husby og se det hele. www.evahermann.dk

Henrik Voldmester skulptør - Kortpkt. 35

Skulpturgalleriet har altid åbent!

SkulpturGalleriet rummer udelukkende skulpturer af billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester og består af et udendørs areal samt et mindre, aflåseligt indendørs areal.

Man er altid, hver dag og hele året, velkommen til at kikke på de udendørs opstillede skulpturer.
De skulpturer, der er placerede indendørs, er normalt tilgængelige mellen kl.9.00 og kl. 18.00, i sommertiden dog  helt til mørkefald. www.voldmester.dk

Galleri Hanne Arberg - Kortpkt. 37

Hanne Arberg udstiller sine akvareller og oliemalerier. Gæsteudstillinger annonceres på hjemmesiden.
Åbent onsdage kl. 10-12, når flaget er ude eller efter aftale. - Ring eller skriv gerne.

ET4U

ET4U arbejder med internationale udstillinger og udvekslinger, inden for billedkunst og samtidskunst. 
De arbejder med maleri, skulptur, grafik, video, installation, performanceosv. De ønsker at skabe et stimulerende netværk blandt billedkunstnere og at formidle samtidskunst i et af Danmarks tyndest befolkede områder. De står blandt andet bag de bannerudstillinger der ses i småbyer ved fjorden: Nees/Skalstrup og Sdr. Nissum.  www.et4u.dk
Box Facebook
Nissum Fjord 2014  |  Stabyvej 73  |  6990  Ulfborg  |  9749 5241  |  info@nissumfjord.dk