|
Samlet overblik - lige til at printe ud og tage med i bilen.
|
Mødested: Skærum Mølle – Skærumvej 4, 7570 Vemb. Bemandet: 10 til 16 Præsentation af status for undersøgelsen af fiskebestandene i Nissum Fjord. Mød de lokale fiskere, seniorforsker Søren Berg fra DTU-Aqua, se deres grej og hør aktuel status på resultaterne for udvikling i fiskebestandene i jorden.
|
Mødested: laden på Skærum Mølle, Bemandet: 10.00 til 16.00 Jens Overgaard Christensen har arbejdet på Tipperne og gennem mange år i naturen ved Nissum Fjord. Netop fjordens fuglene ligger Jens´ hjerte meget nært – og netop fuglene er også omdrejningspunktet i særudstillingen på Skærum mølle på Nissum fjor dagen, hvor det også er muligt at købe et af de unikke akvareller.
|
Mødested: Det lille gule fjordmuseum på Fjordvejen - Jyttes Paarups fjordhus Bemandet: kl. 10 – 14 Jytte fortæller røverhistorier fra og om Nissum Fjords fortid og nutid. - og hun vil sikkert have lidt hjemmelavede smagsprøver parat fra fjordens spisekammer….
|
Mødested: Felsted havn – ved det sorte hus på nordsiden af havnen. Bemandet: Kl. 07.00 til 12.00 Kom og oplev ringmærkning af fugle ved Nissum Fjord, fangst og aldersbestemmelse af fjordens bevingede liv.
|
Mødested: Galleri 18, Stensigvej 18, 7570 Vemb Bemandet: 10 til 16 Udstilling af malerier, skulpturer og kunsthåndværk med inspiration i årets tema – fugl og fisk. OBS: Kl. 15.00: koncert ved "Havtorn" – fri entre.
|
Mødested: Helmklink Havn, Hagevej, 6990 Ulfborg Bemandet: 10 til 16 Mød Nissum Fjords sidste erhvervsfisker – Jørgen Hage fra Helmklink Havn. Hos Jørgen kan du købe lidt levende fisk hjem til middagsbordet og med garanti også få hjælp eller tips til at rense de indkøbt fisk. Jørgen har altid en sjov og autentisk historie at fortælle – her er et besøg aldrig kedeligt.
|
Mødested: Bækbyvej 7, 7570 Vemb Bemandet: 10 til 16 Kom til en sjov dag med ponyridning, hestevognskørsel og hør hvordan Ejgil laver honning, birkesaftvin, arbejder med gamle danske husdyr og er i gang med produktion fra egen vingård – og måske er der en lille smagsprøve eller to - det sker altid noget på Stald Bækby.
|
Mødested: Sandbækvej 12, Nees, 7570 Vemb Bemandet: 10 til 17.00 Kom og se Else Husted Kjærs smukke oliemalerier, med inspirationen i Nissum Fjords vilde og poetiske natur – og måske et digt om fuglene ved fjorden. – og så er tårnet der "Nees-ten" står ved verdens ende også åben!
|
Mødested: Skovvangvej 18, 7570 Vemb Bemandet: Rundvisning kl. 10.00, 12.00 og 14.00 Tag med på en guidet rundtur med Emanuel Fabricius i den kommende solcellepark i Nees. Parken bliver med sine 55 HA en af de største parker i Nordeuropa, og vil kunne producere imponerende 35 MW.
|
Mødested: Fjand Gårdbutik, Klitvej 49, 6990 Ulfborg Åben: 10.00 til 18.00 - vi tager gerne mod bestilling på telefon 97 49 64 60 Nyd den flotte udstilling af billedkunstner Jette Hildebrandt Mogensen og få en smagsprøve på de mange spændende TANG delikatesser.
|
Mødested: Strandingsmusset, Vesterhavsgade 1E, 6990 Ulfborg Bemandet: 10 til 17 Pris: Entre 70 kr. børn indtil 18 år gratis. Mange mennesker forbinder i dag Vestkysten med ferie. Sådan er det imidlertid ikke for alle! For en gruppe af mennesker er havet en arbejdsplads. Maleren Erik Styrbjørn Pedersen skildrer disse mennesker i sin kunst. Han viser os fiskerne, fabrikkerne og filetpigerne – en verden langt fra turistbrochurernes billeder af ferien ved havet. Med denne udstilling ønsker vi at give plads til billederne af et Danmark, som ikke tildeles nogen synderlig rolle, når vi "brander" os som samfund, men som ikke desto mindre er en stærk fortælling om at bruge naturen, sætte fisk på bordet og bidrage til velfærden.
|
Mødested: Felsted Kog Havn Bemandet: 10.00 til 16.00 Bestyrelsen i Felsted Kog havn har samlet en masse aktiviteter på havnen den 27. Mød nogle af fiskerne fra fiskeriprojektet, hør detaljerne om havneoprensningen, få smagsprøver fra fjordens spisekammer og se et bredt udvalg af maskiner fra Volsager miniteknik i Staby.
|
Bemandet: Kl. 1800 til 2300 Nissum Fjord Dagen afsluttes med hygge og fællesspisning i de røde auktionshaller i Thorsminde, hvor borgerforeningen er værter ved en kæmpe krabbefest fra kl. 18.00 Pris pr. kuvert: 150 kr. tilmelding nødvendig på 23460947 - medbring gerne dit eget musikinstrument, og hjælp til med at gøre stemningen endnu hyggeligere.
|
Mødested: Fiskeleje ved Fjandø/Nørfjand Tid: To ture af 1 times varighed start kl. 11.00 og 13.00 Tag med Agner Svenstrup på fugletur ved Fjandø – et område der om efteråret kan være et mylder af fugle på træk. Agner vil på turen fortælle om fuglens særprægede og imponerende træk fra nord til syd – og hør om hvorfor netop Nissum Fjord er livsvigtig på fuglenes rejse.
|
|
|
|