Billedserier

Stemningsbilleder Nissum Fjord
Billeder fra Nissum Fjord
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Nissum Fjord Dagen 2016


Nissum Fjord Dagen 2016 blev afviklet søndag den 28. august. Det blev en spændende dag med masser af gode  fortællinger om livet ved fjorden igennem tiderne. 

Dagen afsluttedes med en kæmpe krabbefest i Thorsminde, hvor krabber, musik og historier om druknede mus og manglende besøg ved nogle af de mange poster føg over bordene til lyden af hammerslag mod krabbekløernes skal. Der var over hundrede gæster, hvor mindst halvdelen havde været involveret i at arrangere Nissum Fjord Dagen. 
 
Se mere om dagens forløb i pressemeddelelsen nedenfor.
Tilknyttet fil:    Pressemeddelelse (281 Kb)

Stafetten Nissum Fjord Rundt

Nissum Fjord Stafetten starter kl. 7.00 på Nørre Vosborg. Der gås i to retninger hhv syd og nord om fjorden. Tag gode vandrestøvler på, det er vandring på naturstier - så tæt på fjorden vi kan komme - men der er også asfaldt, grus og strand. Man vælger selv hvor man vil starte og hvor langt man vil gå og det er hensigtsmæssigt at følges med andre så man kan sætte en bil der hvor man vil stoppe. Der er ophold ved hver stafet-punkt, der hvor stafetten skifter til dem der vælger at starte her. Der er en Nissum Fjord Vandrer som går med til næste punkt, og hjælper de tilkomende gæster til rette. 
 
På stafetpunktet mødes I af en fortæller - der vil fortælle om livet ved Nissum Fjord. Her er historiske fortællinger, kultur-fortællinger, fortællinger om planter og dyr, om kvæg, får, heste og afgræsning, om rør og rørhøst, om landskabets geologi, om strandengenes blomsterflor, spiselige planter, snapseurter. Historier om forgæves afvanding, og mega-invisteringer som gik fløjten. Om fisk og fiskeri i gamle dage og i dag. Fjordens sidste erhvervsfisker mv. Man kan også køre til stafetpunktet og nøjes med at høre historierne. 
 
På nogle af træfpunkterne er der også andre aktiviteter som kan besøges i løbet af dagen, se nedenfor. 
 
Desuden er der åben hos Kunst og Kultursteder fjorden rundt. Spørg om vejledning på stafet-stederne - hvor I også kan få et eksemplar af folderen Søndagstur Retro. 
 
 Programmet for dagen findes her - og kan printes ud. 
 

Felsted Kog Havn - går hele vejen!

Fra sammenkomst til samtidskunst. Havnebestyrelsen, fortæller Rørhøst entreprenør Niels Christensen,  ET4U Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss, Volsager Mini Teknik, byder på en dag for hele familien, hvor der bliver noget for børnene, men også for de voksne, og hvor der kan nydes lidt kulinarisk med et touch af hav og fjord.

Arrangementet starter kl. 10, hvor alle er velkommen, og slutter kl. ca. kl. 16.

Læs mere på vedlagte file og uprint info-blad her. 

Tilknyttet fil:    Felsted Havn NFD 2016 (920 Kb)

Fjordgudstjeneste - Staby Kirke

Temaet for Nissum Fjord dagen i år er ’Vandreture og fortælling’, og i den forbindelse kan
man starte dagen med en gudstjeneste i Staby Kirke kl. 10:00. Derefter kan de, der har lyst, begive sig på en vandretur på ca. 5,5 km fra kirken og ned til Kloster Havn. Ved denne destination kan man som afslutning på dagen slappe af ved at lytte til en god fortælling.

Så en søndag med gudstjeneste, friluftsliv og fortælling, vi håber på godt vejr. Følg også dagspressen.

GALLERI 18

Georginerne står i fuld flor og træer og buske bugner af frugt. I laden - GALLERI 18 - er der udstilling af malerier, skulpturer og kunsthåndværk med kunstnere fra Nissum Fjordområdet. Lille Cafè. KL. 15 folkemusik med Havtorn.
 
Stafetfortælling kl.8 om engene forår, efterår og vinter fra Lise Bennedsgaards barndomstid.
 
Følg Gørdingvej 1 km. til Nissum Fjordskiltet: Stensigvej 18.
97481957
 

Det lille fjordhus i Gørding

Jytte Pårup - fortæller, naturvejleder og vandreguide har åben i det lille Fjordhus Hele Dagen. Jytte sætter især fokus på rør og rørhøst på denne dag. Der sælges kaffe og kage.
 
Gørding, Fjordvejen, 7570 Vemb mobil. 61547418
Ved T-kryds drej til venstre for Gørding Fugletårn. Drej til højre for fjordfiskerhuset.
Stedet er et punkt på ruten for Naturpark stafetten fjorden rundt. 
 
 

Den store isbjørn på Poesigaarden fortæller !

På Poesigaarden i Nees med tårnet - næsten ved verdens ende - vil isbjørnen – der skuer længselsfuldt ud over fjorden - fortælle små stemnings historier fra fjorden i prosa og i digt !
Billedkunstner Else Husted Kjær lægger stemme til.
Inde i det smukke galleri kan man se oliemalerier af maleren og skulpturer af N. Husted Kjær

Måske er der kaffe på kanden! 

Kl. 11.00 til 17.00

Else Husted Kjær, Sandbækvej 12, Nees, 7570 Vemb

97884066 - 51904066

www.poesigaarden.dk

Den Røde Plads - dukker op ved Emanuels Hytte

Karen Marie German - som har restaurenten "DEN RØDE PLADS" Holstebro - åbner op ved Emanuels hytte på Sandbæk Næs - fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Her kan købes madpakker eller suppe med Vestjyske råvarer - kr. 75,- pr. kuvert. Tag gerne et musik-instrument med - og skab en hyggelig stemning på dette smukke sted - der ligger helt ud til fjorden. 

Emanuel står for at modtage og afsende staffetten mellem kl. , og fortæller om kvæg og afgræsning på Sandbæk Næs - som det var i gamle dage. 

Røverhistorier og andre finurligheder ved Kloster Havn kl. 12.30

Staby Kirkes menighed vandrer fra kirken til Kloster havn efter gudstjeneste i Staby Kirke, her mødes de af en efternøler af stafetten, og får de starthistorien og en opgave overdraget. 
 
Madkurven findes frem - og sognepræst Arne Aa fortæller røver-historier. Alle er velkomne. 
Box Facebook
Nissum Fjord 2014  |  Stabyvej 73  |  6990  Ulfborg  |  9749 5241  |  info@nissumfjord.dk